Psykologhuset Aarhus

Et af Aarhus største og ældeste kliniker for psykologer

Coaching af virksomhedsledere i udviklngsgruppe

- 9 dages sejllads med skipper og psykolog

Kurset henvender sig til virksomhedsledere, der har mod på og lyst til sammen med 5 andre medkursister at gå ombord på "Elisabeth", en Bavaria 50. Når kurset er lagt an på en båd, er det fordi, det er en god ramme for at komme ud af dagligdagens "trummerum". Vi er alle sammen på hver vores måde en sejlende i vores eget univers, og båden har med sin symboliserende virkning en evne til at få forslidte tankemønstre i os til at stoppe, så vi falder til ro.

Med de andre kursister ombord på "Elisabeth", får du mulighed for at skabe nye mål i dit liv og for din virksomhed. I denne proces vil du sikkkert støde på forhindringer undervejs, og må derfor være indstillet på også at komme til at se på dit personlige liv. Du vil blive nød til at laste om og kaste gamle vaner og rutiner overbord, for at få plads til at nye og mere hensigtsmæssige kan komme frem i lyset og udvikle sig. Dybest set er det på længere sigt måden, du forholder dig til dig selv og dine omgivelser på, der er afgørende for, hvad der kommer til at ske i dit fremtidige personlige liv og i dit arbejde. Modgang er som uvejr på havet, en udfordring, som vi ikke kan forhindre, men vi kan lære at blive gode til at navigere i kaos.

Vi har valgt at dele kurset op i 3 moduler af 3 dages varighed, fordi vi har erfaringer med, at nye mål og vaner skal have tid til at integrere sig i psyken, for at de kan få gennemslagskraft og virke. Vi har derfor for processens skyld lagt et par måneder ind mellem kursusmodulerne.

Kurset kan bestilles som en samlet pakke for 6 ledere fra samme virksomhed, men kan også bookes af 6 forskellige ledere fra 6 forskellige virksomheder. Vi betinger os en forsamtale før kursusstart.

Tid: 3 moduler à 3 døgn ombord på "Elisabeth"
Pris: 39.000 kr. eks. moms.
Prisen er totalpris, som indeholder alt fra sejltøj, forplejning, sengetøj, håndklæder, til, havnepenge, dieselolie m.m.
Der indbetales 50% ved tilmelding svarende til kr. 24.375 kr. inkl. moms.
Mødested: Ombord på "Elisabeth" i Præstø Havn
Deltagerantal: Max 6 personer
Kursusledere: Psykolog Per Thorseth, Skipper Anders Linnet