Psykologhuset Aarhus

Et af Aarhus største og ældeste kliniker for psykologer

Individuel

Selvværd/selvtillid
Når vi arbejder med at styrke selvværdet, så sætter vi fokus på forhindringerne, men også på individets ressourcer. Det er personens ressourcer og evner, som har en værdi. Disse skal opdages, synliggøres og bruges for, at andre kan give positive spejlinger tilbage. Det er denne bekræftelse af personen, der giver den gode følelse af selvværd indeni. Selvværdet er den stemning, som personen mærker indeni sig selv. Hvis selvværdet er godt, så tiltrækker personen sig en positiv og opbyggelig opmærksomhed fra andre. Det er den, der støtter personen i at være til stede og have det godt. Tilsvarende gælder det for selvtilliden, men selvtilliden er i højere grad evnen til at handle og gøre noget, evnen til at nå sine livsmål.

Stress og udbrændthed
Hvis du bruger dig selv forkert, så melder kroppen fra. Den bliver træt og tung. Det kan være upraktisk i en travl hverdag fyldt med krav ikke at kunne følge tempoet. Dette betyder at kroppen må producere mere adrenalin, som er det hormon, der øger kroppens aktivitet. Jo mere personen presser sig selv for at kunne udføre sine opgaver, des mere adrenalin producerer den. Hvis denne vane står på længere tid, så slides der på kroppens ressourcer. Sædvanligvis holder folk ferie efter lang tids slid, men nogle kan/ vil ikke slappe af, fordi de under afslapning kan blive i tvivl om, det de foretager sig.

Når personen lukker øjnene for større beslutninger og fortsætter med at presse sig selv, så kan tilstanden ende i udbrændthed. Her siger kroppen helt fra. Den kan og vil ikke mere, og personen må sygemelde sig.

Angst og depression
Når hoved og krop begynder at modarbejde hinanden i sådan en grad, at tanker og følelser ikke længere hænger sammen, så kan kroppen reagere med angst. Hjertet kan løbe løbsk, og personen kan blive bange for at dø. Det kan være svært at få luft, og man kan få kvælningsfornemmelser. Der synes ikke lige at være en udvej. Personen kan have identificeret sig med "den ydre fjende", som derefter bliver til en indre fjende. Den er straks sværere at komme af med, og man kan ikke lige løbe væk fra sig selv.

Depressionen er lidt på samme måde. Der er ikke lige en vej ud af tilstanden, fordi den kommer indefra. At være i en tilstand af depression føles tomt, dødt og meningsløst. Kroppen har opgivet følelserne og lukker derfor af for dem, men så oplever personen jo ingenting, og dette er heller ikke rart. Det kan føles som at være i et fængsel, som at være i et hus uden døre og vinduer. Det er kroppens eget fængsel, som personen er fanget i. I terapien hjælpes personen ud af ensomheden og får hjælp til at forholde sig til det underliggende følelsesmæssige kaos.

Sorg og krise
Vi udsættes for sorg, når vi mister nogen eller noget, som vi følelsesmæssigt har knyttet os stærkt til følelsesmæssigt. Ofte starter man med at fornægte det, som man har mistet. Dernæst begynder man at reagere følelsesmæssigt stærkt, og man kan føle sig fremmed over for sig selv. Omgivelserne kan også opleves anderledes. Man kan få lyst til, at andre kan gætte sig frem til, hvad man vil have, men desværre lykkes det sjældent. Så kommer skuffelsen og vreden, der ofte er svær at stille noget op med for, den, man har mistet, er jo væk. Efter en længere periode med følelsesmæssigt kaos kan der indtræde en tilstand af dødhed og meningsløshed. Denne periode opleves ofte som meget lang. Akkurat som når vinteren har varet for længe, så længes vi efter forår - efter nyt liv.

En krise er en tilstand, hvor man er klemt mellem to stole. Situationen er fastlåst og naturligvis ubehagelig. Følelserne er ikke til at styre, og det er almindeligt at folk arbejder på højtryk for at komme ud af den. Det kan dog være svært, da en krise netop er karakteriseret ved, at der ikke lige findes en udvej her og nu. Kriser kan være kortere eller længerevarende. Mange vælger at bruge en psykolog for at komme hurtigere igennem krisen.

Misbrug
At være afhængig af rusmidler som f.eks. alkohol har mange konsekvenser for den enkelte både fysisk, psykisk og socialt. Udover behandling af misbrugeren tilbyder vi også behandling til de pårørende. I dag ved man, at et misbrug kan have alvorlige konsekvenser for de pårørende - både ægtefælle og børn. Som ægtefælle kan det på mange planer være en stor belastning at leve sammen med en misbruger. I behand-lingen lærer den pårørende at tage hånd om sin egen situation, frem for at bruge alle kræfterne på misbrugerens adfærd evt. i håbet om at kunne ændre denne.

For børnene medfører det ofte væsentlige følelsesmæssige problemer at vokse op i en familie med eksempelvis alkoholproblemer. Nogle af de typiske problemer hos børn og unge samt voksne børn af alkoholikere kan være lavt selvværd, en stærk facade, som dækker over et sårbart indre præget af skyld- og skamfølelser og en følelse af at være anderledes, periodevis stærke følelser af forladthed, ensomhed, tristhed, og depression, problemer med at indgå i nære relationer, en udbredt tendens til at glemme sig selv i til fordel for at dække andres behov samt problemer med at mærke egne grænser og handle efter dem. I behandlingen arbejdes der med at få en indsigt i de følelsesmæssige reaktioner og med at ændre de uhensigtsmæssige tanke- og handlemønstre, der belaster hverdagen.

Vold og seksuelle overgreb
Både mennesker, der har været udsat for vold og for seksuelle overgreb får en gennemgribende mistillid til deres omverden. De er blevet krænket, fordi en eller flere andre har været ovre på deres "banehalvdel" uden tilladelse. Det kan opleves som om, der har været tyve inde i huset, og det, de bl.a. har stjålet, er personens selvværd og selvtillid. Uden disse grundlæggende elementer kan den krænkede opleve sig på gyngende grund. Troen og tilliden til verden er forsvundet. I stedet har "indre fjender" taget bo i kroppen, og dette kan efterlade offeret med følelser af skyld, skam og afsky både til sig selv og andre. Alle de dårlige følelser kommer let til at skubbe andre mennesker væk, og snart kan den krænkede blive temmelig ensom.

Sædvanligvis udløser vold og seksuelle overgreb krisesituationer, som helst skal behandles så hurtigt som muligt. Hvis først de dårlige oplevelser bliver siddende i kroppen kan personligheden tage skade. Personligheden bliver forstyrret.

Kriminalitet
Vi har stor erfaring i behandling af mennesker, der har en krænkende adfærd som f.eks. vold, tyveri og truende adfærd. Skam og hemmeligholdelse af de forbudte handlinger kan føre til et dobbeltliv, som splitter og ødelægger kontaktevnen. Med hjælp fra en psykolog kan de uhensigtsmæssige adfærdsmønstre synliggøres og ændres.

Personlighedsforstyrrelser
En forstyrrelse af personligheden kan vise sig i form af: Vagtsomhed overfor andre med en tilbøjelighed til at isolere sig fra social kontakt, at være stærkt optaget af sin indre forestillingsverden, vanskeligheder i forhold til andre mennesker og ved at styre sine følelser, usikker identitetsfølelse og angst for at blive forladt. Andre centrale træk kan være impulsive og uovervejede handlinger, hvor den enkelte kan skade sig selv, forsøge med selvmord, hele tiden at længes efter anerkendelse og opmærksomhed fra andre eller optræde hensynsløst og uovervejet. En person med personligheds-forstyrrelser vil ofte have problemer med at indgå i nære og længerevarende forhold til andre. I behandlingen anvendes terapeutiske metoder, der sigter mod at opnå større indsigt og forståelse af personens konkrete symptomer samt at opnå nye handlemåder i forhold til disse vanskeligheder.

Spiseforstyrrelser
Ved spiseforstyrrelser (anoreksi og bulimi) er ydre konflikter blevet til indre. Mavens fornemmelser af mæthed er gået ud af balance. Den kan føles som et tomt hul, der trænger til at blive fyldt op, og personen kan spise langt udover den normale mæthedsgrænse. Derefter kan dens sult afløses af opkastfornemmelser. Det er, som om kroppen har fortrudt, og nu vil den af med det hele. Madbegæret bliver til afsky, og opkasten bliver til skam, som skal skjules og hemmeligholdes. På denne måde kører kroppen sit eget spil med sig selv. I behandlingen skal denne konflikt føres fra kroppen ud på omverdenen. Mæthed/sultfornemmelsernes grænseløshed kan handle om, at personen ikke kan sætte grænser til sin omverden. Der er ofte tale om bearbejdede traumatiske begivenheder, som lever deres eget skjulte liv i det underbevidste. Noget som kroppen ikke kan glemme. Derfor udtrykker den sig sådan.

Tvangstanker
Personer, der f.eks. ikke ønsker at mærke kroppens følelser, fordi det gør for ondt, kan ved hjælp af mellemgulvets muskler lægge låg på disse. Herved føres opmærksomheden fra kroppen op i hovedet, og tankerne kan begynde at køre rundt.
Ved hjælp af kroppens låsning tvinges opmærksomheden til at blive i hovedet, og tankemylder kan blive til tankehelvedet. I behandlingen respekteres forsvars- strukturen, men der arbejdes på, at komme ned i kroppen igen. Kroppen og følelserne vil fortælle, hvad det er, der gør så ondt. Ofte er der tale om ubearbejdede og fortrængte konflikter. Når disse erkendes forsvinder tvangstankerne.

Smertebehandling
Smerter er normalt kroppens sunde alarmklokker mod ydre omstændigheder, men smerterne kan blive så stærke, at de udløser en angst, der kan skabe uhensigtsmæssige handlemønstre. Gennem visualisering kan disse mønstre bevidstgøres, så styringen over smerterne genvindes. Herved lindres de psykiske smerter, og der dannes en positiv spiral, som får de fysiske smerter til at aftage eller helt forsvinde.